Nye billeder: Prinsesse Carolines smukke datter vækker opsigt
Det var en stor nyhed i modeverden, da modehuset Chanel i december meddelte, at prinsesse Carolines datter, Charlotte Casiraghi, 34, fra 1. januar er deres nye ambassadør og talskvinde.
Og nu har det ikoniske modehus offentliggjort de første flotte billeder af smukke Charlotte Casiraghi taget til deres nye forårs/sommer-kampagne.
Særlig location
De fantastiske billeder er blevet taget i villaen La Vigie i Roquebrune-Cap-Martin i Monaco, hvor hun i 2019 også holdt sin bryllupsreception i en brudekjole designet af Chanels Karl Lagerfeld, en nær ven af prinsesse Caroline.
Det er fotograferne Inez van Lamsweerde og Vinoodh Matadin, der har stået bag kameraet til de magiske billeder.
Udover Charlotte Casiraghi er også Kristen Stewart, Marion Cotillard og Lily-Rose Depp ambassadører for Chanel.