Læs også
Fantastisk nyhed: Mikkel Hansen har besluttet sig
Viborgs nuværende borgmester Ulrik Wilbek, der vandt danskernes hjerter og respekt som træner for først kvindelandsholdet og siden herrelandsholdet i håndbold, er af mange blevet opfordret til at gå efter posten som næstformand i partiet Venstre i stedet for Inger Støjberg, der i denne tid er ude i lidt af et politisk stormvejr.
Ulrik Wilbek er ifølge Viborg Folkeblad tæt på at melde sig som kandidat.
- Jeg har fået mange opfordringer, og det vil jeg gerne overveje, siger Wilbek, der lige nu afventer og vurderer situationen løbende.
Ulrik Wilbek har over mange år markeret sig som en vinder både på det rent sportslige plan som håndboldtræner i verdensklasse samt som politiker med markante meninger og en meget unik stil.