Tvillingernes søde billeder: Dette er aldrig set før
Det var en festlig dag, da prins Vincent og prinsesse Josephine i fredags fyldte rundt for første gang i deres liv.
Og ti-års dagen blev da også markeret på helt særlig vis med både hver deres nye monogram og de sødeste nye portrætter af kronprinsparrets søde tvillinger.
Store børn
For første gang nogensinde havde prins Vincent og prinsesse Josephine også fået hver deres eget galleri, der understreger, at de efterhånden er store børn med hver deres personlighed.
Tidligere har kongehuset altid delt portrætter af de kongelige tvillinger sammen.
Skønne portrætter
Første gang kongehuset delte fødselsdagsportrætter af prins Vincent og prinsesse Josephine var i 2017.
Her ses de kongelige børn i 2018
Og her er de i 2019 med deres mor, kronprinsesse Mary, bag kameraet
Sidste år var det også kronprinsesse Mary, der tog billedet til de sociale medier