Dybt bekymret kongepar: Vær ekstremt forsigtig!
Kong Felipe og dronning Letizia er dybt bekymrede for tiden.
Ikke alene er Spanien stadig hårdt ramt af coronavirus, men nu kæmper landet og dets befolkning også med en ekstrem vejrsituation.
Voldsom snestorm
Spanien er nemlig blevet ramt af det værste snevejr i 50 år og den voldsomme snestorm Filomena, der nu følges af ekstreme kuldegrader.
Uvejret har indtil videre kostet fire mennesker livet, hvilket har berørt det spanske kongepar.
Pas på
Det spanske kongehus har i den forbindelse delt en meddelelse, hvor kong Felipe og dronning Letizia udtrykker deres smerte over ofrene for stormen, samtidig med, at de opfordrer folk til ekstrem forsigtighed i forbindelse med risikoen for store mængder af sne og is.
Samtidig udtrykker de medfølelse for alle berørte og bekymring for landets nationale, regionale og lokale myndigheder.
Stormen Filomena ramte Spanien den 8. januar.