Skuespiller Molly Egelind fra TV 2-serien ”Sygeplejeskolen” savner at klæde sig fint på.
”Savner virkelig at tage pænt tøj på, sætte håret og gøre mig fin - den står kun på joggingtøj herhjemme, når jeg ikke har mit kostume på til optagelser.” Sådan skriver skuespiller Molly Egelind i et opslag på Instragram for BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe tekst og foto fra.
Molly Egelind optager til TV 2 julekalenderen ”Kometernes Jul”, hvor hendes mor Søs Egelind også medvirker.
Ny sæson af Sygeplejeskolen
Og i 2021 kan vi se frem til at opleve Molly Egelind i fjerde sæson af ”Sygeplejeskolen”, hvor hun har rollen som Anna. Disse optagelser fandt sted i 2020.
Fin i cardigan
Det lykkes dog ind imellem Molly Egelind at komme ud af joggingtøjet derhjemme. På dette fine Instagramfoto er hun i en lækker hjemmestrikket cardigan. ”Den her cardigan #BittenJakken er rar nok til at have på som hjemmetøj, men duer bestemt også til læbestift og guldøreringe. Og så er den meget simpel at strikke. Opskriften er gratis på Mayflower.”oplyser Molly.
Læs også
Molly Egelind lancerer strikkekollektion
Fin på rød løber
På nedenstående foto er Molly Egelind klædt fint på til rød løber ved et coronafrit Zulu Awards 2019.
Vatpind i næsen
Til BILLED-BLADET fortæller den populære skuespiller: - Alt godt her på trods af de mærkelige tider. - Taknemmelig for at kunne gå på arbejde og fortsætte optagelser til julekalender - mindre begejstret for at skulle have en quicktest-vatpind op i næsen hver eneste dag. - Men det er jo netop de tests, der gør det trygt at gå på arbejde.