Gravide prinsesse Eugenie overrasker: Her bor hun nu
Prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank venter deres første barn i starten af det nye år og har fundet et hyggeligt og trygt sted at være i den søde ventetid.
I hvert fald skriver flere britiske medier, at det ser ud til, at prinsesseparret er flyttet hjem til Eugenies forældre, prins Andrew og hertuginde Sarah, der er skilt men bor sammen i Windsor, en lille times kørsel fra London.
Flyttede hurtigt
Eugenie og Jack opholdt sig allerede under første lockdown i marts og april på det imponerende og historiske landsted med hele 30 værelser, som prins Andrew har boet i siden 2002.
Sidst på året nåede de vordende forældre efter sigende også at bo en kort periode i prins Harry og hertuginde Meghans tidligere hjem, Frogmore Cottage, ligeledes beliggende i Windsor.
Naboer til prins William
Tidligere har prinsesseparret haft deres base i en lejlighed i Kensington Palace i London, hvor blandt andet også prins William og hertuginde Catherine bor med deres børn.
Det er første gang, at prins Andrew og hertuginde Sarah skal være bedsteforældre.