22. jan. 2021
Af Marianne Singer

Havde stor succes: Det lavede Mary før hun blev kronprinsesse

Kronprinsesse Mary. 
Kronprinsesse Mary.
Foto: Birger Storm
Kronprinsesse Mary var i gang med en lovende karriere i Australien, da hun mødte kronprins Frederik.

Kronprinsesse Mary bliver af danskerne værdsat for sit engagement, sin flid, sin stærke personlighed og karisma.

Egenskaber som allerede gjorde hende populær, da hun var ung i Australien.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-0000041329_1.jpg
Mary på Tasmanien få måneder før sit bryllup med kronprins Frederik i 2004.
Foto: Hanne Juul

Stor succes

For ifølge bogen "Mary - Kronprinsesse af Danmark" af Karin Palshøj og Gitte Reddder fik kronprinsesse Mary, der dengang hed Donaldson til efternavn, hurtigt stor succes på arbejdsmarkedet efter at have afsluttet sin bachelor i handel og jura på University of Tasmania i 1994.

Næste stop efter universitetet var Melbourne, hvor det ikke tog lang tid, før hun fik arbejde i reklamebranchen.

Blev forfremmet

I den pulserende storby fik kronprinsesse Mary en elevstilling hos det verdensomspændende reklamefirma DDB Needham.

Ved siden af tog hun en række relevante kurser og endte med at blive forfremmet til konsulent med kundeansvarlig ledelse.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-874404_1.jpg
Kronprinsesse Mary i Melbourne under kronprinsparrets officielle besøg i 2011 - mange år efter, at hun begyndte sit arbejdsliv i den australske storby.
Foto: Hanne Juul

Vigtige kunder

Halvandet år senere fortsatte kronprinsesse Mary sin karriere med en stilling som kundeansvarlig leder hos reklamebureauet MOJO Partners, også i Melbourne.

Her var hun blandt andet med til at udvikle reklamekampagner for store kunder som Hard Rock Café i Melbourne, det offentlige transportselskab og finansieringsselskabet Azenda.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-874282_1.jpg
Kronprinsparret i Melbourne i 2011.
Foto: Hanne Juul

Rejste væk

Mens Mary arbejdede hos MOJO Partners mistede hun ulykkeligvis sin elskede mor, Henrietta Donaldson, der døde af komplikationer efter en hjerteoperation i november 1997.

Seks måneder efter sin mors død forlod kronprinsesse Mary firmaet og rejste rundt i Amerika og i Europa, særligt i sin fars hjemland, Skotland, hvor hun indgik en tre-måneders kontrakt med det anerkendte reklamebureau Rapp Collins Worldwide i Edinburgh om ansættelse som kundeansvarlig leder.

Fik lederstilling

I begyndelsen af 1999 vendte kronprinsessen tilbage til Australien, hvor hun blev ansat som kundeansvarlig direktør i den lokale afdeling af det internationale reklamebureau Young and Rubicam i Sydney.

Senere rykkede Mary videre til kommunikationsvirksomheden Love, hvor hun fik en lederstilling.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-871029_1.jpg
Mary i sin gamle hjemby Sydney i 2011 sammen med kronprins Frederik og deres tvillinger, prinsesse Josephine og prins Vincent.
Foto: Hanne Juul

Mødte Frederik

I sensommeren 2000 mødte Mary kronprins Frederik, der er i Australien for at overvære OL, under en bytur i Sydney.

Efterfølgende tilbragte det nyforelskede par, ifølge bogen, meget tid sammen med den australske sejlsportsmand og ejendomsdirektør Chris Meehan og hans danske kæreste Michaela Ward.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-00065181_1_1.jpg
Tidligere OL-sejler Michaela Ward Meehan sammen med sin mand, Chris Meehan, i 2005. Parret, der blev gift kun en måned efter kronprinsparret, bor efter sigende både i Danmark og Australien.
Foto: Hanne Juul

Flot stilling

Chris Meehan fandt hurtigt ud af, hvor stort et potentiale, der var i Mary, og ansatte hende i sit nystartede ejendomsselskab Belle Property.

Her blev kronprinsesse Mary, ifølge kongehusets hjemmeside, salgsleder og medlem af ledergruppen i Sydney.

- Kunderne værdsatte forretningskvinden Mary Donaldson, fordi hun kunne analysere klart og turde sige tingene ligeud. Hun havde en god udstråling, kombineret med stor integritet og seriøsitet, og derfor var alle vilde med hende, fortæller Chris Meehan i bogen "Mary - Kronprinsesse af Danmark" af Karin Palshøj og Gitte Reddder.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-0000041250_1.jpg
Mary og Frederik til bryllups hos Marys søster, Patricia, på Tasmanien i januar 2004.
Foto: Hanne Juul

Flytter tættere på

Sidst i 2001 beslutter Mary at flytte til Europa og dermed tættere på sin elskede Frederik.

Første stop var Paris, hvor hun i første halvår af 2002 i en kort periode underviste i engelsk på den engelske erhvervssprogskole TRANSFER Etoile.

I Danmark

Senere på året flyttede hun så endelig til Danmark, hvor hun den 5. september 2002 bliver ansat hos Microsoft Business Solutions i Vedbæk i Nordsjælland.

https://imgix.billedbladet.dk/ki-0015308_1_1_0.jpg
Da Ellen Hillingsø og Christoffer Castenskiold holdt barnedåb den 12. januar 2003, kom Mary Donaldson alene. Kronprins Frederik var nemlig taget til Tasmanien for at sejle VM i Drage, så Mary måtte selv af sted til Hørby Kirke på Vestsjælland, hvor den lille dreng fik navnet Thomas Georg Castenskiold.
Foto: Maj-Britt Larsen Behi/Aller Media

Her blev hun, ifølge Computerworld, ansat som projektkonsulent på et udenrigsprojekt under virksomhedens europæiske ledelsessekretariat og beskæftigede sig også med business management.

Den 24. september 2003 sagde Mary sit job op og kun to uger efter, den 8. oktober, blev Mary Donaldson officielt forlovet med kronprins Frederik.

https://imgix.billedbladet.dk/135-pg-royal_forlovelse.jpg
Mary og Frederik ved deres forlovelses-pressemøde.
Foto: Peter Grosen

Den 14. maj 2004 sagde en lykkelig Frederik og Mary så et stort ja til hinanden.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-0000048167_1.jpg
Foto: Ulla Aue

Læs mere om: