Christian Degn afslører: Jeg tager en tur mere
Sidste år havde Christian Degn stor succes som vært på TV 2’s ”Nybyggerne”, og han afslører nu, at han tager en tur mere senere på året.
- Jeg skal også være vært på den næste sæson af ”Nybyggerne”, og det glæder jeg mig rigtig meget til, fortæller en glad Christian Degn til BILLED-BLADET og fortsætter:
- Det er vist første gang, at det bliver den samme vært to år i træk. Vi skal til Sønderborg denne gang, så jeg vil bare sig møjn!
Den fjerde vært
Christian Degn er den fjerde vært på det populære TV 2-program. Han overtog værtstjansen fra Emil Thorup, og før ham var det Peter Ingemann og Puk Elgård.
Peter Ingemann var vært i 2013 og 2017, mens Puk Elgård var vært i 2016 og 2018.
Sjette sæson af ”Nybyggerne” har netop vundet BILLED-BLADETs TV-GULD-pris som ”Årets livsstilsprogram”.
Læs om alle TV-GULD-vinderne i BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag den 21. januar.