Mary tilbage på job: Lagde du mærke til den muntre detalje?
Kronprinsesse Mary vendte tirsdag stærkt tilbage efter sidst at have vist sig i en officiel sammenhæng i midten af december.
Hjemme fra sit arbejdsværelse i Frederiks 8.s Palæ på Amalienborg deltog hun i et virtuelt møde for ICPD25 Højniveaukommission, som FN’s Befolkningsfond etablerede i 2020.
Sød detalje
Efterfølgende delte kongehuset på de sociale medier et dejligt billede af kronprinsesse Mary, som hun selv havde skrevet ord til.
En fin lille detalje er, at kronprinsesse Mary har sat en glad smiley-emoji ind i starten af teksten, hvor hun friskt skriver, at hun nu endnu engang sidder ved skærmen på en kongelig opgave.
"Omstændighederne er desværre endnu ikke til et fysisk møde for ICPD25 Højniveaukommission, som FN’s Befolkningsfond etablerede i 2020 (så hermed endnu et billede af mig ved skærmen… ?)" skriver kronprinsessen, der dermed både viser overskud og at hun er vant til at kommunikere via de sociale medier.
Vilde med kommentar
Den personlige kommentar er folk vilde med, kan man se i kommentar-feltet under opslaget.
"Så her er endnu et billede af mig bag skærmen.. ?”Ved ikke hvorfor, men elsker den sætning! ?? For ja, det er hammer relaterbart. Vi er så mange der sidder derhjemme bag skærmene dag ud og dag ind og hvad kan man dele: Ja endnu et billede af sig selv bag skærmen ? Det er lige sådan for et Kronprinspar..." og "Altid dejligt at se dig, kære dejlige og folkelige Kronprinsesse Mary og de relaterbare og personlige opslag De laver herinde på Kongehusets ❤️ For ja ‘her er endnu et opslag af mig bag skærmen’ og det er jo bare virkeligheden både for Dem og os andre for tiden ? Tak for at være et smukt menneske! Jeg er vild med det arbejde, De, vores Kronprinsesse, gør for ikke kun sårbare i Danmark, men også for verdens sårbare piger og kvinder, som i dén grad også er ramt hårdt af pandemien." skriver nogle af følgerne blandt andet.
Sjældent brugt
Det er ellers sjældent, at kronprinsesse Mary bruger emojier i sine opslag på kongehusets sociale medier.
Senest gjorde hun det, da hun sammen med resten af familien delte en herlig sommerhilsen fra Gråsten i juli sidste år.
"Et par dejlige minder fra sommeren i det smukke Graasten.
Med ønsket om en fortsat god sommer - helst med lidt mere solskin ?", lød det dengang fra kronprinsfamilien i opslaget.
Mere alvorligt
Efter den muntre indledning blev tonen langt mere alvorlig længere nede i opslaget, som kongehuset delte fra kronprinsesse Marys virtuelle FN-møde tirsdag.
"Kommissionen blev oprettet for at arbejde for at sikre, at kvinder og piger har den fornødne viden og de redskaber, der skal til for at sikre, at de kan bestemme over deres egen krop og dermed deres eget liv. Mødet i dag fokuserede på arbejdet med at sikre, at enhver graviditet er ønsket, at enhver fødsel er sikker, og at ingen udsættes for kønsbaseret vold eller skadelige skikke såsom pigeomskæring eller børneægteskaber. Det er store udfordringer, som kræver fokus, engagement, investering og en fælles stærk vilje. Særligt nu, hvor COVID-19 har rullet udviklingen tilbage på så mange områder. Vi ved, at COVID-19 forstærker eksisterende udfordringer. For eksempel bliver der hvert år foretaget 25 millioner usikre aborter i verden, og på grund af COVID-19 forventes yderligere tre millioner kvinder at få foretaget en usikker abort i år. Og stigningen i kønsbaseret vold er også foruroligende – vi hørte, at stigningen nogle steder var op til 40 procent... Der er meget, der skal gøres for at skabe en bedre verden." skriver kronprinsesse Mary.
Kronprinsesse Mary har været protektor for UNFPA siden 2010.