22. jan. 2021
Af Trine Larsen

Prins Nikolai i Paris til modeshow

Prins Nikolai
Prins Nikolai
Foto: Krestine Havemann
Prins Nikolai er netop nu i Paris, hvor han tidligere på dagen medvirkede i modehuset Dior Hommes modeshow - dog uden publikum. Showet blev grundet pandemien streamet fra Diors hjemmeside.

Intet modeshow hos Dior Hommes uden prins Nikolai. Han er blevet en fast bestandel af modehusets herre-modeller.

Derfor er Prins Nikolai er lige nu i Paris, hvor han tidligere i eftermiddag gik model til Diors store Herre-show med vinter-kollektionen 2021-2022.

Siden marts 2018, hvor designeren Kim Jones, der bl.a. stod for David Beckhams tøj til prins Harry og Meghans bryllup, tiltrådte som kreativ chefdesigner hos Dior, har prins Nikolai været blandt modehusets faste modeller.

Således åbnede prinsen sidste år det store modeshow ved at gå forrest, ligesom han afsluttede showet.

Denne dag var det dog et helt anderledes modeshow, som Dior viste, for selvom runway'en, hvor modellerne går, lignede sig selv, var der ingen publikum. Kun ude bag skærme, for showet blev streamet direkte til hele verden via Diors hjemmeside.

Prins Nikolai viste denne gang tøj, der kunne bringe tankerne hen på hans halvt franske ophav, idet prinsen bar en fransk barét på hovedet, mens han var iført en tynd, gennemsigtig skjorte med påmalet maleri, samt bælte med signaturen "Christian Dior" og mørkelilla løse bukser og sorte støvler.

https://imgix.billedbladet.dk/20210122-164725-1_32mbne.jpg
Prins Nikolai på catwalken under Diors modeshow.
Foto: Splashnews.com / Splash / Ritzau Scanpix

Ved modeshowet, der altså blev til uden publikum, gik de godt 30 modeller også med stor afstand til hinanden, dog var der ingen mundbind at se i kollektionen.

Prins Nikolais medvirken ved modeshowet i Paris giver samtidig prinsen mulighed for at besøge sin far, prins Joachim og resten af familien, og måske deltage i sin lillesøster, prinsesse Athenas fødselsdag på søndag, hvor hun fylder 9 år. Trods den store aldersforskel er prins Nikolai en populær og højt elsket storebror for sine små søskende, så prinsesse Athena vil sikkert være lykkelig for et fødselsdagsbesøg i Paris.

Læs mere om: