Sådan fik Isabella og Christian frisk Mikkel Hansen til at smile
Prins Christian, 15, og prinsesse Isabella, 13, har fået set et par vigtige håndboldlandskampe med Mikkel Hansen på banen i løbet af årene.
Isabella og Christian var for eksempel på tilskuerpladserne, da Danmark vandt håndbold VM-guld i januar 2019 i Boxen i Herning.
Ved De Olympiske Lege i London i 2012 var Christian og Isabella til deres første håndboldkamp nogensinde, og det var et hit.
Christian og Isabella mødte Mikkel Hansen
I det hele taget var det en kæmpe oplevelse for Christian og Isabella at være til OL sammen med deres forældre kronprinsesse Mary og kronprins Frederik.
En af dagene i London var Christian og Isabella med deres forældre en tur på besøg hos de danske atleter i Den Olympiske landsby, hvor også det danske herrelandshold i håndbold var indkvarteret.
I OL-landsbyen hilste Christian og Isabella på Mikkel Hansen, og humøret var højt.
Christian lavede sjov
Prins Christian og prinsesse Isabella fik Mikkel til at smile flere gange, og især da lille Christian efterlignede 100-meter superhelten Usain Bolts særlige måde at stå på, når han var kommet først over målstregen, måtte Mikkel Hansen storgrinende overgive sig.
Håndbolddrama i tv
I aften klokken 17.30 spiller Mikkel Hansen og det danske landshold VM-kvartfinale mod Egypten, og mon ikke Christian og Isabella og resten af kronprinsfamilien kigger med, når dramaet ruller over tv-skærmen.