Hvad er der sket: Demi Moores store forvandling
Make-up? Kirurgi? Eller noget helt tredje. Diskussionen bølger frem og tilbage overalt på de sociale medier, efter 58-årige Demi Moore indtog catwalken ved modehuset Fendis store forårs/sommer-modeshow i Paris. Andre mener, det blot er et udslag af misundelse over, at Demi, der er mor til tre voksne børn, kan se SÅ godt ud - når hun stærkt nærmer sig de 60 år.
Naturlige ændringer
Men fotoet taler sit tydelige sprog. Kindbenene var tydligere, læberne mere fyldige - om det så skyldtes det ene eller det andet. Det er dog ikke første gang, der kører forlydender om, at Demi Moore har fået foretaget kirkurgiske indgreb. Forud for indspilningerne af filmen "Charlies Angels" for 20 år siden forlød det, at hun havde brugt over en million kroner på kosmetisk kirurgi. Det nægtede hun selv i 2017 - og i 2019 udtalte hun, at hun omfavnede de ændringer, som alderen naturligt gør ved kroppen.
Uanset hvad - hun skabte stor opmærksomhed ved modeshowet, hvor hun bar en dristig sort satin-bluse og iøjnefaldende øreringe fra Fendi.