Årgang 20: Her er Stephanies gode råd til de nye familier
Det er slut med at følge Stephanie Siguenza og de andre nu unge mennesker i ”Årgang 0”, men torsdag aften begynder det hele forfra.
Her er der nemlig premiere på ”Årgang 20”.
For et par måneder siden fik Stephanie lejlighed til at møde og tale med de nye familier, og hun gav også et par gode råd. For hun ved om nogen, hvordan det er at være med i programmet, der efter planen følger parrene og deres børn frem til 2038.
- Jeg sagde til dem, at nu hvor det var familier, der har tilmeldt sig, og nogle af dem også har søskende, så sørg for altid at have en god kommunikation i familien. Snak om, hvordan det føles at være med. Det skal være sjovt, og det skal ikke være en byrde. Det sagde jeg, de skulle huske, fortæller Stephanie Siguenza, som glæder sig til at følge de nye familier i ”Årgang 20”.
Galleri: Årgang 20