Cecilie Frøkjær: Sådan var min egen tv-rejse
For Cecilie Frøkjær betyder det nye program, ”Deja-vu med Frøkjær” på TV 2 Charlie noget helt særligt. Hun kan i år fejre 25 års jubilæum, og i studiet får hun besøg af kendte danskere, som hun har interviewet flere gange gennem tiden på tv. Nu mødes de igen og ser på de gamle klip og på sig selv med nye øjne.
Dejlige tv-oplevelser
- Det er en slags manifestfejring af mine 25 år på tv, og programmet kæder det hele sammen på en fin måde. At gense gamle klip helt tilbage fra dengang, Michael Meyerheim og jeg begyndte på ”Go’morgen Danmark”, har været supersjovt, fortæller Cecilie Frøkjær til BILLED-BLADET.
- Det har været interessant at se gæsterne - og mig - gennem tiden for hold nu op, hvor har man haft mærkeligt tøj på og hår gennem tiden, synes jeg, siger den populære tv-vært.
I det første program, der har premiere 1. februar 2021 på TV 2 Charlie, medvirker Helle Thorning-Schmidt og Jan Gintberg.
Læs interviewet med Cecilie Frøkjær i BILLED-BLADET nr. 4, der er på gaden nu.