7. feb. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Dejlige billeder: Så meget har Badehotellets stuepiger forandret sig

Gæster og personale er blevet 13 år ældre, siden vi lærte dem at kende i "Badehotellet", og på den tid har blandt andre stuepigerne forandret sig meget.

I otte år har seerne kunnet følge fru Frigh, hr. Weyse og de øvrige gæster på Andersens Badehotel, hvor også stuepigerne gennem årene har spillet en central rolle.

Gennem de otte sæsoner har seerne mødt de evige kamphaner Edith og Otilia, som fortsat er med i serien. I køkkenet har de haft selskab af blandt andre Fie, hendes lillesøster Ane, Nana, Martha og selvfølgelig fru Andersen.

Første sæson af ”Badehotellet” løb over skærmen i 2014, og siden er både skuespillerne og deres karakterer blevet ældre.

I serien er der indtil videre gået 13 år, og på den tid har stuepigerne udviklet sig – også i den måde, de klæder sig.

Gennem sæsonerne har deres arbejdstøj nemlig skiftet udtryk.

Se de mange skønne billeder af stuepigerne fra ”Badehotellet” i galleriet herover.

GALLERI: Badehotellets stuepiger gennem tiden

Badehotellet

Badehotellet er en dansk drama/komedie-serie. I de første seks sæsoner af Badehotellet tegnes et billede af Danmark i årene op til 2. verdenskrig og fra sæson 7 med besættelsen af Danmark.

Badehotellet har formået at samle over 1,9 millioner seere.

Bag Badehotellet

Serien udspiller sig primært på Andersens Badehotel, et fiktivt badehotel ved Vesterhavet i Jylland, men faktisk er den optaget i Risbystudierne ved Albertslund på Sjælland. De fleste af udendørsscenerne er dog optaget ved Vesterhavet i Svinkløv, Slettestrand og Grønnestrand i Nordjylland.

De første mange sæsoner blev serien sendt på TV 2 kl. 20 søndag aften. Senere sæsoner er rykket til mandag samme tidspunkt.

Badehotellet er skabt af manuskriptforfatterne Stig Thorsboe og Hanna Lundblad. Den er instrueret af Hans Fabian Wullenweber og Jesper W. Nielsen og produceret af Michael Bille Frandsen.

En serie i flere sæsoner

Sæson 1 af Badehotellet

Det første afsnit af Badehotellet blev sendt d. 30. december 2013. Første sæson bestod af seks episoder, der udspiller sig i sommeren 1928. Hvert afsnit har en spilletid på cirka 50 minutter. Første sæson blev gennemsnitlig set af 1.518.000 seere, hvilket gjorde serien til den mest sete TV 2-serie siden "Strisser på Samsøe".

Sæson 2 af Badehotellet

Første afsnit af anden sæson af Badehotellet blev sendt mandag d. 12. januar 2015.

Der var syv episoder af anden sæson. De seks første episoder udspiller sig i sommeren 1929, mens det sidste er et efterårsafsnit, der falder sammen med krakket på Wall Street i USA.

Første afsnit af anden sæson modtog kun to ud af seks hjerter af Politikens anmelder og endte med fire i Berlingske Tidende. Sæsonen sluttede på en gennemsnitlig seervurdering på 4,5 stjerner. Dermed fik serien den næsthøjeste vurdering af et fiktionsprogram i førstesending nogensinde.

Sæson 3 af Badehotellet

Tredje sæson af Badehotellet består af syv afsnit, og forgår i 1930. Det første afsnit havde premiere den 28. december 2015. Andet afsnit af tredje sæson havde et seertal på 1.621.000.

Sæson 4 af Badehotellet

Fjerde sæson udspiller sig i 1931, året hvor verdenskrisen for alvor er kommet til Danmark. Det første afsnit blev sendt den 23. januar 2017, og sæsonen består i alt af seks afsnit.

Sæson 5 af Badehotellet

Femte sæson af Badehotellet foregår i året 1932, og stamgæsterne har atter trodset krisen, og er flyttet ind for at nyde ferien.

Vanen tro har gæsterne også deres egne småproblemer, og Grosserer Madsen er blevet tvunget ud i et byggeprojekt med Morten, men de to bygherrer er uenige om alt og taler kun sammen gennem arkitekten.

Hr. og fru Frigh ligger i skilsmisse, mens den nygifte Grev Ditmar kæmper for at holde sine kone på afstand i ægtesengen. Hr. Weyse er for tiden udenfor parforholdets forpligtelser, men hans manglende interesse i det modsatte køn, ændrer sig da ægteparret Molin gør deres indtog.

Sæson 6 af Badehotellet

Sjette sæson af Badehotellet foregår i sommeren 1939. Der er gået seks år, siden vi sidst var sammen med gæster og ansatte på det lille badehotel.

En del er forandret i mellemtiden, dog ikke stamgæsternes lyst til at sætte hinanden stævne heroppe i den yderste klitrække. Her er man behageligt på afstand af alt det, der sker i den store verden, ikke mindst Tysklands oprustning, krænkelse af nabolande, forfølgelse af anderledestænkende og afskaffelse af demokratiet.

Langt de fleste herhjemme har nok i dagligdagens små problemer og det gælder også på badehotellet, hvor drømme, planer, forelskelser og intriger er i højsædet. Indtil verden udenfor – i hvert fald for nogle af gæsterne – kræver stillingtagen for eller imod.

Sæson 7 af Badehotellet

Syvende sæson af Badehotellet foregår i sommeren 1940. Der er krig i Europa og Hitlers hære tromler frem og har siden 9. april også besat Danmark.

Det er et år siden, Amanda overtog det nordjyske badehotel med Philip som ny mand i køkkenet. De glæder sig til at byde gæsterne velkommen til en ny munter og behagelig sommersæson. Besættelsesmagten har dog også fået øjet op for det hyggelige hotel, så gæster og personale må sande at ikke engang herude i den yderste klitrække, kan de gemme sig for krigen. De stilles over for valget, om de skal gå samarbejdets vej, eller om de skal sige nej til tyskernes krav og derved risikere, at Amandas første sæson også bliver den sidste.

Sæson 8 af Badehotellet

Det er sommeren 1941. Det er over et år siden, Hitlers tropper besatte Danmark, og et liv med rationeringsmærker, vareknaphed og tyske soldater i gadebilledet er for længst blevet hverdag.

Så da hotellets værtinde Amanda fortæller stamgæsterne, at tyskerne har beslaglagt nabohotellet og nu kun befinder sig en kilometer nede ad stranden, afholder det dem ikke fra at pakke kufferterne og komme, som de plejer.

Som Edward Weyse udtrykker det: ’Hvis bare vi lader som om, de ikke er der, så er de der ikke’. Men så nemt går det ikke. Tyskerne på nabohotellet lader sig på ingen måde overse, for der foregår hemmelige ting derovre, hvilket kræver afspærring og begrænsning af gæsternes adgang til stranden.

Hvis den skal lettes, må der gives indrømmelser den anden vej, så pludselig må det lille hotel tåle, at tyske soldater dukker op og forventer servering. Under et sådant besøg bliver et par af gæsterne uforvarende vidne til en tysk sergents voldsomme afstraffelse af en ung menig.

Men det er heldigvis ikke en sag, man behøver blande sig i. Det er jo et internt tysk anliggende, og der er også en ferie, der skal holdes! I løbet af sæsonen må flere på det lille hotel dog irriterende nok sande, at den berømte danske blande-sig-udenom bliver sværere og sværere at praktisere, når besættelsesmagten står lige uden for døren.

Rolleliste på Badehotellet:

Bodil Jørgensen spiller hotelejer Molly Andersen
Rosalinde Mynster spiller stuepigen Fie
Amalie Dollerup spiller grossererdatter Amanda Madsen
Morten Hemmingsen spiller landmandssønnen Morten
Lars Ranthe spiller grosserer Georg Madsen
Anne Louise Hassing spiller grossererfrue Therese Madsen
Jens Jacob Tychsen spiller kongelig skuespiller Edward Weyse
Peter Hesse Overgaard spiller kontorchef Hjalmar Aurland
Cecilie Stenspil spiller Helene Aurland
Bjarne Henriksen spiller fabrikant Otto Frigh
Anette Støvelbæk spiller fabrikantfrue Alice Frigh
Merete Mærkedahl spiller stuepigen Otilia
Ena Spottag spiller kokkepigen Martha
Ulla Vejby Kristensen spiller stuepigen Edith
Alberte Blichfeldt spiller Amandas lillesøster, Vera Madsen
Neel Rønholt spiller Sibylle Weyse
Martin Greis spiller hotelsønnen Poul Andersen
Anders Juul spiller arkitekt Max Berggren
Sigurd Holmen le Dous spiller reklamemand Philip Dupont
Lykke Scheuer spiller frøken Malling
Birthe Neumann spiller fru Olga Fjeldsø
Sonja Oppenhagen spiller Lydia Vetterstrøm
Kristian Halken spiller Fies far, Peter Andreas
Martin Buch spiller fru Fjeldsøs søn, Adam Fjeldsø
Liva Kristoffersen spiller Frighs datter, Berta
Lukas Helt spiller Frighs søn, Leslie
Mads Wille spiller grev Ditmar
Waage Sandø spiller grev Valdemar
Benedikte Hansen spiller grevinde Anne-Grethe
Andrea Øst Birkkjær spiller skuespillerelev Kitty Hansen
Jesper Asholt spiller sagfører Kvist
Jens Sætter-Lassen spiller trompetisten Jesper
Lars Knutzon spiller kammerherre Hjørting
Ole Lemmeke spiller redaktør Bruun
Thure Lindhardt spiller filminstruktør Gerhard Flügelhorn
Cyron Melville spiller skuespiller Robert Fischer
Ole Thestrup spiller Julius Andersen
Simon Stenspil spiller vagabonden Valter

Badehotellet
Foto: TV 2/ Mike Kollöffel

Udvidet rolleliste på Badehotellet

Fru Andersen spilles af Bodil Jørgensen

Molly også kaldet Fru Andersen er kom til hotellet som kogekone for mange år siden og giftede sig med hotelejeren Julius Andersen, da han mistede sin første kone. I virkeligheden søgte hun helt herud, fordi hun fandt ud af, at naboens søn, Morten, er den dreng hun fødte for mange år siden og var nødt til at bortadoptere. Den eneste der kender fru Andersens hemmelighed er stuepigen Fie. Efter Julius Andersens død for to år siden driver fru Andersen nu hotellet alene, godt hjulpet af sine køkken- og stuepiger.

Bodil Jørgensen
Bodil Jørgensen som Molly Andersen i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Frederik spilles af Anders Heinrichsen og Ella spilles af Emma Sehested Høeg

Ella er Amandas bedste veninde, som vi tidligere kort mødte i sæson 1. Nu er hun blevet gift og gæster hotellet i selskab med sin mand, den succesrige læge, Frederik. Ella er en livsglad pige i begyndelsen af 1920'erne, og hun har bestemt ikke tænkt sig at underkaste sig sin kloge mand.

Frederik er Ellas mand. Læge og stærkt optaget af en af tidens store emner, eugenik, også kaldet racehygiejne. Det bekymrer Frederik, at mindre begavede sætter børn i verden og derved udvander befolkningens intelligens-niveau.

Grev Ditmar spilles af Mads Wille

Grev Ditmar er eneste søn af greveparret på Frijsenholm. Gift med Amanda, et ægteskab han for enhver pris ønsker at opretholde for at skjule sin homoseksualitet. Da han mødte familien Madsen for to somre siden var han en forgældet og forkælet grevesøn. Men nu er rollerne byttet om. Nu er grosserer Madsen fallit og dybt afhængig af den økonomiske støtte, han modtager fra sin svigersøn. Støtten bygger på den formue, Madsen forærede Ditmar i bryllupsgave. Men Ditmar har også andre økonomiske forpligtelser på grund af hans fars gældsstiftelse på Frijsenholm. Ditmar er således på alle måder splittet af forskellige hensyn.

Amanda (Amalie Dollerup) og grev Ditmar (Mads Wille)
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Amanda spilles af Amalie Dollerup

Amanda er den ældste datter i grossererfamilien Madsen, som er blandt stamgæsterne på hotellet. Meget er sket, siden vi lærte grossererens forkælede datter at kende for to år siden. Livet har ændret Amanda. Hun lever nu i et uforløst ægteskab med grev Ditmar, der ikke vil erkende sin homoseksualitet. Amanda blev sidste sommer stormende forelsket i den unge arkitekt Max Berggren og sammen rejste de på en kærlighedsrejse til Tyskland sidste efterår. Men da hun erfarede, at hendes far var gået fallit, brød hun med Max, for at forældrene ikke skulle have hendes skilsmisse oveni. Men Max er langt fra glemt.

Amalie Dollerup
Amalie Dollerup som Amanda i 'Badehotellet'
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Georg Madsen spilles af Lars Ranthe

Georg Madsen er grosserer. Søn af en vaskekone og en far, der hurtigt forsvandt. Men Grosserer Madsen har arbejdet sig op og blev særdeles velhavende. Hans formue bygger spekulation, byggeri og boligudlejning. Han påstår, at han er stolt af at være født proletar, men har ikke desto mindre presset kraftigt på for at få datteren Amanda gift med den adelige grev Ditmar. Grosserer Madsen mistede imidlertid hele sin formue, da børsen krakkede i New York, og han lever nu af de penge, han nåede at forære sin svigersøn inden fallitten.

Lars Ranthe
Lars Ranthe som Grosserer Madsen i "Badehotellet"
Foto: Jesper Sunesen

Fie spilles af Rosalinde Mynster

Fie kom til hotellet for få år siden. Hun viste hurtigt helt særlige evner for hoteldrift og er nu fru Andersens nærmest fortrolige og hjælper. Hun blev forelsket i nabo-sønnen Morten, men brød med ham, da han blev involveret i sprit-smugling. Lysten til eventyr og den store ansvarlighed er de to sider, der til tider brydes i Fie.

Otto Frigh spilles af Bjarne Henriksen

Otto Frigh er tobaksfabrikant og 3. generation på "Frighs fabrikker". Den trinde fabrikant befinder sig i en permanent midtlivskrise, som til daglig holdes nede ved det ansvarsfulde arbejde på fabrikken, men som blomster op hver sommer, når han gæster hotellet og pludselig har tid til at tænke over sit liv. Det plager ham, at han har fået alting foræret uden at have skabt noget selv og drømmer sig tilbage til en ungdom, der var vild og fuld af eventyr. Sidste sommer kastede han sin kærlighed på en båd, som skulle bringe ham i forbindelse med hans yngre jeg. Det lykkedes desværre ikke. Hvad mon det bliver i år?

Bjarne Henriksen som Otto Frigh i "Badehotellet".
Bjarne Henriksen som Otto Frigh i "Badehotellet".
Foto: TV 2/Mike Kollöffel

Alice Frigh spilles af Anette Støvelbæk

Alice Frigh hjemmegående frue og mor til tvillingerne Leslie og Bertha på ni år. For fru Alice er familien det absolut vigtigste. Sådan er hun opdraget, og sådan er tidens kvindeideal. Og hvis der er neget fru Alice ønsker, så er det at leve op til idealet. Men med til idealet hører en hengiven ægtemand, og den rolle har Otto Frigh som nævnt lidt problemer med at spille. Fru Alice finder i stedet trøst hos de andre stamgæster.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_dsc2051.jpg
Birthe Neumann og Anette Støvelbæk i en scene fra "Badehotellet" - her omgivet af kollegerne Sonja Oppenhagen, Cecilie Stenspil og Anne Louise Hassing
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Edward Weyse spilles af Jens Jacob Tychsen

Edward Weyse kgl. skuespiller og en af teatrets hovedkræfter. Weyse har 3 ægteskaber bag sig, og sidste sommer førte et hemmeligt forhold til en af de kvindelige stamgæster, den gifte Helene Aurland, til graviditet. Det vil Weyse helst fortrænge, men det er lidt svært, når gæsterne atter mødes på hotellet og fru Aurland har sin nyfødte dreng med. Weyse kommer selv i selskab med en ung pige, Kitty, fra teatrets elevskole, som han har lovet at læse med henover sommeren.

Jens Jacob Tychsen
Jens Jacob Tychsen
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Kitty Hansen spilles af Andrea Alma Øst Birkkjær

Kitty Hansen er skuespillerelev fra Det kgl. Teaters elevskole. Hun kommer som nævnt i selskab med skuespiller Edward Weyse, der har lovet at læse med hende, fordi hun skal debutere som den unge pige Hedvig i Henrik Ibsens skuespil ’Vildanden’ til efteråret. Kitty er en ærbar, uskyldig og køn ung dame, men inde i hende bor en lille sød djævel, der bare venter på at blive sluppet løs. For Kitty er to personer i en. Hun kommer til at gøre et skæbnesvangert indtryk på især en af de mandlige stamgæster.

Helene Aurland spilles af Cecilie Stenspil

Hjemmegående. Lige bedst som Helene efterhånden var ved at erkende, at ægteskabet med Hjalmar ville forblive barnløst, førte det hemmelige forhold til skuespiller Weyse til graviditet. Hun blev dog hos Hjalmar Aurland, som ikke ved at barnet er Edward Weyses søn. Fru Helene plages af skyldfølelse over at gå bag ryggen på sin mand med noget så vigtigt.

Cecilie Stenspil som Fru Aurland
Cecilie Stenspil som Fru Aurland
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Hjalmar Aurland spilles af Peter Hesse Overgaard

I midten af 1950’erne og kontorchef i Undervisningsministeriet. Kontorchef Aurland har indført et radioapparat på hotellet, så han daglig kan hente nyheder fra verden udenfor. Udviklingen især syd for Danmarks grænse bekymrer ham. Sidste sommer forsøgte han at holde sin angst på afstand ved at kaste sig over maleri, men motivet blev hele tiden ”truende skyer i horisonten”, så det har han i år lagt på hylden. En trøst i hans til tider lidt plagede liv er hans smukke, noget yngre hustru – og ikke mindst at han nu i en sen alder er blevet far til en lille dreng.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/172942.jpg
Hr. og fru Auland spillet af Peter Hesse Overgaard og Cecilie Stenspil.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Fru Fjeldsø spilles af Birthe Neumann

Fru Olga Fjeldsø er midt i 60’erne og enke efter en overretssagfører. Hun er mor til Adam, der i årevis kom på hotellet, hvor hun prøvede at finde en sød pige til ham. Hun elsker sin søn, der nu endelig har fundet kærligheden med Edward Weyses tidligere kone Sibylle – det unge par bor nu i Uppsala. Fru Fjeldsø har en høj moral og taler lige ud af posen til alle. I hotellets dagligstue er hun dronning af bridgebordet.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/oppenhagenneumann_0.jpg
Foto: Mike Kollöffel / TV 2

Lydia Vetterstrøm spilles af Sonja Oppenhagen

Lydia er Fru Fjeldsøs lillesøster og diametrale modsætning. Venligheden selv, sød og udglattende. Desuden spiritist og således stærkt optaget af at få kontakt med de døde. Noget utåleligt vås i fru Fjeldsøs ører. Lydia har en henrivende evne til at overhøre sin søsters uforskammetheder og bebrejdelser. I hvert fald indtil et vist punkt. Så viser hun overraskende, at hun også evner at sige fra.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/172656.jpg
Foto: TV 2/ Mike Kollöffel

Max Berggren spilles af Anders Juul

Max Berggren er i begyndelsen af trediverne, arkitekt og optaget af tidens modernistiske udtryk. Digte uden rim, Bauhaus-bevægelsen og funktionalisme inden for arkitekturen. Han arbejdede sidste sommer for grosserer Madsen og mødte her Amanda. Hun lovede at forlade sit ægteskab, men valgte i sidste øjeblik ikke at gøre det. Max har dog ikke givet op. Han har i år lejet en lille sommerhytte ikke langt fra hotellet.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/072a9274.jpg
Badehotellet
Foto: TV 2

Kilde til rolleliste programmer.tv2.dk/badehotellet

Læs mere om: