Skønt gensyn: Marie bød Mary velkommen til Paris
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Prinsesse Marie fylder 45 år i dag, og det fejrer hun med familien i Paris.
I anledning af den store dag byder vi på et helt særligt gensyn med den royale fødselar i en af hovedrollerne.
Der var gensynsglæde, kram, kindkys og store smil, da prinsesse Marie og prins Joachim, der bor i Frankrigs hovedstad, var med til at byde kronprinsesse Mary og kronprins Frederik velkommen til fornem festaften med gallamiddag på rådhuset i Paris i oktober 2019.
Begivenheden fandt sted i forbindelse med et dansk erhvervsfremstød i Frankrig.
Marie og Mary så fantastiske ud
Prinsesse Marie så fantastisk ud og sammen med sin Joachim samt kronprinsesse Mary og kronprins Frederik, ankom hun med masser af overskud og store forventninger til en middag på Paris’ rådhus Hôtel de Ville.
Marie tog imod Mary
Marie og Joachim ankom først, og de sørgede for at give Mary og Frederik en meget varm velkomst, da kronprinsparret gjorde deres entré lidt efter.
Royal gensynsglæde
Marie og Mary så glade ud, da de kom i nærkontakt med hinanden og også Joachim og Frederik gav hinanden en krammer.