En dronning i sorg: Svær dag for Elizabeth
Det er i dag 69 år siden, dronning Elizabeth blev Storbritanniens monark.
Det var en glædens dag, men det er også en dag præget af sorg.
Elizabeth blev dronning i 1952
Elizabeths elskede far kong George gik bort i en alder af blot 56 år om morgenen den 6. februar 1952.
Da det skete, var Elizabeth 26 år, og på selve dagen var hun faktisk langt væk i Kenya i Afrika.
En dronning i sorg
Dagen efter var hun dog tilbage i England som en dronning i sorg.
Kong George var tidligt i gang med at forberede sin datter på den skæbne, der ventede hende, og det viste sig at være en god beslutning.
Elizabeth var fra dag 1 en værdig dronning, og hun har siden 1952 vist sin far en særlig respekt hvert år på hans dødsdag.
En anderledes markering
I år bliver dagen på mange måder anderledes.
Normalt tilbringer dronning Elizabeth denne dag på slottet Sandringham House, hvor hendes far i sin tid sov stille ind.
På grund af corona-situationen er dronningen og prins Philip dog i denne tid på Windsor Castle.