Kronprinsesse Mary på tv i spansk design
Kronprinsesse Mary medvirkede i Danmarks Indsamling-showet, der blev vist lørdag aften 6. februar på DR1.
Kronprinsessen blev interviewet af værten Mark Stokholm, og i interviewet kom Mary ind på de mange udfordringer for coronakrisens børn i verdens fattigste lande.
Kronprinsesse Mary i mørk blazer
Til interviewet, der var optaget før selve live-transmissionen, så kronprinsesse Mary afdæmpet elegant ud i en mørk blazer fra det spanske brand Massmo Dutti.
På trods af det italiensk klingende brandnavn er Massimo Dutti et spansk brand med hovedkvarter i Barcelona.
Til blazeren bar Mary højhalset strikbluse og sorte bukser samt Gianvito Rossi-støvler.
Desuden havde kronprinsessen Louise Grønlykke øreringe på.
Mary og Frederik Støttede indsamling
Det enkle og skarpe look var passende til en begivenhed, der handlede om at samle penge ind til coronakrisens børn i de hårdest ramte lande i verden.
Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond støttede Danmarks Indsamling med 300.000 kroner.