Læs også
Kim Bildsøe Lassen: Derfor er Divya dejlig
Divya Das bliver TV 2's nye korrespondent i Bruxelles.
Efter en årrække som vært på Nyhederne blev Divya Das i 2017 Europa-korrespondent med base i London, og hun har siden gjort danskerne klogere på blandt andet Brexit.
Her boede hun med kæresten Kim Bildsøe Lassen, der var korrespondent for DR, og parret vendte sidste år hjem til Danmark.
Siden har Divya Das som korrespondent været udsendt til brændpunkter i Europa samt det amerikanske præsidentvalg.
Og nu venter der atter nye udfordringer for 42-årige Divya Das, oplyser TV 2.
Hun bliver nemlig ny TV 2-korrespondent i Bruxelles.
Hun afløser dermed Lotte Mejlhede, der vender tilbage til Danmark.