Se billederne: Natasja Crone sælger sin villa
Det var tilbage i 2010, at Natasja Crone købte den arkitekttegnede villa i Vedbæk i Nordsjælland, men nu er det tid til at komme videre.
Den 50-årige ”Go’ aften live”-vært har nemlig sat villaen til salg.
Det skriver Boliga.dk.
Villaen på 130 kvadratmeter er opført i 1968 og består af mange fine detaljer.
Hun og hendes daværende mand købte i 2010 ejendommen for lige over fem millioner. Hvis man kunne tænke sig at få fingrene i den flotte Vedbæk-villa, skal man i dag af med 8.495.000 kroner.
Man kan se billederne af Natasja Crones hjem ved at klikke her.
Natasja Crone har to store sønner. Den ældste flyttede hjemmefra for nogle år siden, mens den yngste, Noah Crone, netop har fået en kontrakt med fodboldklubben Lecce. Han flytter derfor til Italien.
Tv-værten har dannet par med TV 2-kollegaen Rasmus Tantholdt siden 2017, men de har endnu ikke delt adresse. Det bliver der muligvis snart ændret på, for han har også sat sin bolig til salg.
Billederne af Rasmus Tantholdts københavnerlejlighed kan ses her.