20. feb. 2021
Af Majken Munk

Sofie Linde forlader X Factor: Melvin glæder sig

Sofie Linde 
Sofie Linde
Foto: Søren Jul Lamberth
”X Factor”-værten Sofie Linde er vild med sit arbejde. Den glæde, som hun har oplevet ved at være "X Factor"-vært, ser hun også hos sin kollega Melvin Kakooza.

Fredag var det sidste gang i dette års ”X Factor”, at Sofie Linde var vært.

Da hun går på barsel, overtager Melvin Kakooza tjansen og skal guide seere og deltagere igennem live-programmerne.

Lært en masse

Siden Sofie Linde var 18 år gammel, har hun lavet tv.

Men på trods af de utallige programmer, hun har været vært på, så har hun udviklet sine evner mest som vært på ”X Factor”.

- Lige præcis i X Factor - fordi det er live - er der plads til at være menneske, og laver man en fejl, så var det bare en fejl, og så gør man det bare en gang til. Jeg har lavet tonsvis af fejl. Men det er også det program, der har udviklet mit håndværk mest, fordi det er skide sjovt, og fordi du ikke kan lade være med at træde ind i programmet med din følelser, siger Sofie Linde til BILLED-BLADET.

En pigedrøm

For Sofie Linde var det en drøm, der gik i opfyldelse, da hun kunne byde velkommen til ”X Factor” for første gang.

- For mig var det jo en giga pigedrøm, da jeg fik X Factor. Jeg kan huske den første gang, jeg stod bag de to døre, som man kan se på fjernsynet, og så opdager man for det første, at de bliver trukket op manuelt, hvilket er sådan lidt ej. Man troede der var en vild rød knap eller et eller andet, siger hun grinende og fortsætter:

- At komme ind af de der døre er bare ikonisk vildt, og så er man bare i stemning fra start. Det er så sjovt at lave X Factor.

Glad for Melvin

Fredag den 26. februar skal Melvin Kakooza for første gang selv være vært på ”X Factor”.

Sofie Linde er fuldstændig rolig omkring, at det er kollegaen Melvin Kakooza, der skal overtage værtstjansen fra hende.

https://imgix.billedbladet.dk/12_x_factor_2021_fotosession_dommer_vaerter_1sl3792_3_1.jpg
Sofie Linde og Melvin Kakooza har begge to været værter på "X Factor" i bootcamp-programmerne.
Foto: Søren Jul Lamberth

- Jeg er så glad for, at Melvin bare kommer med præcis den entusiasme, der skal til, for det vigtigste i X Factor er, at du elsker dit arbejde og holder af det, og det gør Melvin, og han glæder sig, og så behøver man faktisk ikke mere, siger hun.

Melvin Kakooza er vært på programmet til og med finalen.

Læs mere om: