Festlige billeder fra Amalienborg: Til bords med dronningen
Gennem tiden har der været afholdt mange store gallamiddage ved statsbesøg, fødselsdage og jubilæer i kongehuset.
Dronning Margrethe og de store fester
Begivenhederne har ofte fundet sted i Riddersalen på Christiansborg Slot eller i Riddersalen og Taffelsalen i Christian VII’s Palæ på Amalienborg.
Til de store fester i kongehuset med dronningen som vært er lyset kommet fra nogle helt særlige lysekroner, som kongehuset via de sociale medier den seneste tid har sat fokus på.
Fine billeder fra fester
I den forbindelse har man fra kongehusets side budt på et par fine billeder fra Amalienborg og Christiansborg Slot.
Forleden bød kongehuset på en serie billeder, der blandt andet viste gæsterne til bords med dronningen og prinsesse Benedikte, da Benedikte fyldte 75 år den 29. april 2019, og her nedenfor kan du klikke dig genem den royale billedserie.
Her var dronningen vært ved en middag for sin søster i Riddersalen i Christian VII’s Palæ på Amalienborg.
Man får også et billede fra statsrådsmiddag med dronningen som vært fra den 22. marts 2017 i Christian VII’s Palæ på Amalienborg.
Der er desuden et oversigtsbillede fra aftenselskab for kunst og kultur i Riddersalen på Christiansborg Slot i 2016.