Frederik og Mary glæder sig: Spøjs detalje ved Royal Run
Det planlagte Royal Run i maj 2021 måtte på grund af usikkerheden omkring corona-situationen udsættes.
Nu glæder tusindvis af danskere anført af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sig til at løbe søndag den 12. september 2021.
Mary og Frederik glæder sig
Midt i glæden over, at løbet gennemføres i år efter aflysningen sidste år, stiller mange tilmeldte det samme spørgsmål:
Kommer der til at stå 2020 på de trøjer og medaljer, man får i september til Royal Run 2021?
Pudsig detalje
Og svaret fra arrangørerne af Royal Run er følgende:
Ja, det gør der.
- Til Royal Run 2021 bruger vi de T-shirts og medaljer, der blev produceret til løbet i 2020. Det betyder, at der står ”2020” på både T-shirt og medalje, lyder det på royalrun.dk, hvor arrangørerne også skriver, at man mener, at det er det mest ansvarlige valg, og heldigvis er det en lækker trøje og en flot medalje uanset årstal.
Her kan du se den smarte Royal Run T-shirt.
Kongelig deltagelse
Royal Run 2021 afvikles i Sønderborg i Sønderjylland, Aalborg, Odense og København/Frederiksberg.
Både kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltager efter planen i Royal Run.
Kronprins Frederik løber efter planen blandt andet med i Sønderjylland, mens kronprinsesse Mary løber med i Aalborg.