Se video: Dronningen hylder Norges kongepar
I den sidste af syv udsendelser om det norske kongepars rejser for Norge, der sendes på NRK, i anledning af deres 30 års regeringsjubilæum, sender både dronning Margrethe og tidligere præsident Clinton en særlig hilsen til kongeparret i Norge, kong Harald og dronning Sonja.
Serien sendes samtidig med at danske seere kan følge succes-serien, "Crossing Atlantic", der handler om den norske kronprinsesses flugt fra nazisterne under 2. Verdenkrig til USA.
Daværende kronprinsesse Märtha flygtede - efter invitation fra den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt - til USA og kong Harald boede derfor som lille prins et stykke tid i Det Hvide Hus.
- Det var spændende at høre kong Harald fortælle om, da han boede i Det Hvide Hus, mens vi gik rundt i gangene, fortæller Bill Clinton, der husker kongeparrets besøg tydeligt bl.a fordi kongen og dronningen stod adskilllige minutter foran Det Hvide Hus - uden at værterne Bill og Hillary Clinton, var i syne.
Det viste sig, at de var blevet forsinket, og da de endelig kom sagde kong Harald humoristisk: - Velkommen til Det Hvide Hus.
Mens både præsidenten og kongeparret brød ud i latter, er det også tydeligt, at den danske dronning sætter pris på sine morsomme kolleger mod nord. Kongeparret valgte da også Danmark til deres første statsbesøg.
- Da de kom i 1991, var det noget jeg så vældigt frem til, fordi vi kendte hinanden godt. Det var en begivenhed jeg virkelig havde glædet mig til, siger dronning Margrethe til NRK i hilsenen, der er optaget i år, trods pandemiens begrænsninger.