Coronachok i kongefamilien: Her var de sidst sammen
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel gik i isolation onsdag den 10. marts, efter kronprinsessen havde udvist symptomer på forkølelse. Desværre skulle det torsdag vise sig, at både kronprinsesse Victoria og prins Daniel er testet positiv for coronavirus.
Kronprinsesseparret er derfor gået i isolation med deres to børn prinsesse Estelle, 9, og prins Oscar på fem år.
Var på ski-eventyr med mormor og morfar
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel skulle have deltaget i en mindegudstjeneste, der bliver sendt på svensk tv torsdag aften. I stedet måtte kronprinsesse Victorias lillebror prins Carl Philip og dennes hustru prinsesse Sofia gøre kong Carl Gustaf og dronning Silvia selskab i Drottningholms slotskirke.
Sidst kronprinsesse Victoria, prins Daniel og børnene Estelle og Oscar viste sig offentligt med børnenes mormor og morfar kong Carl Gustaf og dronning Silvia, var da hele familien for knap en måned siden tog på en skitur rundt i Drottningholms idylliske slotspark.
Det var kong Carl Gustaf, der havde sørget for et flot skispor til familien, som de kunne køre langrend på.
Se billeder fra familiens hyggelige skitur i linket herunder.
Både kong Carl Gustaf og dronning Silvia er fuldt vaccineret mod coronavirus.