13. mar. 2021
Af Majken Munk

Undrede du dig? Sådan er X Factor-Solveigs finurlige frisure blevet til

Solveig i "X Factor"
Solveig i "X Factor"
Foto: Lasse Lagoni/ TV 2
Da Solveig gik på scenen fredag, var det med en noget særlig frisure. Hun havde fået malet blomster på håret.

Mon ikke du bemærkede 15-årige Solveigs meget kunstneriske frisure, da hun gik på scenen ved tredje liveshow af ”X Factor”.

På sit lyse hår havde hun fået malet en håndfuld farverige blomster.

Faktisk har det længe været en idé, hun har haft lyst til at prøve af.

Skabeloner og spray

Solveigs farverige hår blev til, da hun og holdets stylist fredag inden showet stod med skabeloner og spraymalede hendes hår.

Faktisk er det en idé som Solveig selv har fået.

- Jeg har haft lyst til det, lige siden jeg blev karseklippet. Det var jo kunst. Jeg følte mig så kunstnerisk. Det er bare megaflot, siger hun til BILLED-BLADET.

En opblomstring

Solveig har de seneste to fredage fået en masse ros for sine optrædener. Særligt denne fredag var det Thomas Blachman, der roste hende til skyerne.

Måske er der sket det, som hendes frisure repræsenterer for hende. Nemlig at hun er blomstret op.

https://imgix.billedbladet.dk/xfactor_live3_120321_1314_1.jpg
Det er Solveig, der i samarbejde med en stylist, har besluttet, at hendes hår skulle males.
Foto: Lasse Lagoni/ TV 2

- Jeg så det, som om mit hoved blomstrede op, siger hun med et smil om frisuren.

Vaskes ud

Når ”X Factor” er ovre fredag aften, er der heller ikke udsigt til, at blomsterne i håret bliver.

- Det kan vaskes ud. Det går jeg da ud fra, siger hun.

Solveig går igen på scenen næste fredag, når ”X Factor” sendes klokken 20.00 på TV 2.

Læs mere om: