Læs også
Prinsesse Marie overrasker i ny tv-serie
Prins Joachim havde stor succes som vært på DRK-programmet ”Prins Joachim fortæller”, da det blev sendt for første gang i 2019.
Fredag aften blev første afsnit af programserien genudsendt på DR1, og igen er prins Joachim blevet rost til skyerne for sin fortælleevne.
Det fremgår af kommentarerne på BILLED-BLADETs Facebook-side. Her ses det tydeligt, at alle er vilde med den 51-årige prins.
”Prinsen gør det så godt”, ”Ham kan vi være stolte af”, ”Han er en formidabel fortæller”, ”Hvor er han fantastisk”, ”En dygtig prins vi har” og ”Skøn mand og så har han et flot sprog”.
Sådan lyder nogle af de rosende kommentarer fra folk, som fulgte med i programmet.
”Prins Joachim fortæller” kan genses på DR1 hver fredag kl. 20.00. Der er seks afsnit.