16. mar. 2021
Af Marianne Singer

Uventet melding fra det spanske kongehus

Det spanske kongepar. 
Det spanske kongepar.
Foto: Mega
Spanske kong Felipe og dronning Letizia overrasker med en melding om, at de for første gang, siden pandemien begyndte sidste år, skal på statsbesøg.

Mens de andre europæiske kongefamilier stort set ikke har rejst udenlands siden coronakrisens udbrud i marts sidste år, er det spanske kongehus nu kommet med en overraskende udmelding om, at kong Felipe og dronning Letizia skal afsted på statsbesøg til Andorra.

Det bliver kongeparrets første statsbesøg under pandemien.

Afsted i to dage

Kong Felipe og dronning Letizia, skal, ifølge Royal Central, besøge Andorra i to dage, den 25. og 26. marts.

Besøget kommer til at have fokus på uddannelse og kultur, samtidig med, at kongeparret kommer til at møde politikere og forskellige fremtrædende repræsentanter fra samfundet.

Ledsages af minister

Under besøget i Andorra, der ligger mellem Frankrig og Spanien i den østlige del af bjergkæden Pyrenæerne, bliver de ledsaget af den spanske udenrigsminister Arancha González Laya.

Det er Spaniens første statsbesøg i Andorra, der bliver ledet i fælleskab af biskoppen af Urgell og den franske præsident.

Særlig anledning

Besøget finder sted op til Andorra formandskab for den Ibero-American Summit of Heads of State and Government i april, som kong Felipe også deltager i.

Den årlige konference samler statsoverhoveder fra spansk- og portugisisk-talende nationer i Europa og USA.

Senest afsted i marts

Rejser mellem Spanien og Andorra er for tiden lovlige, hvis de er arbejdsrelateret.

I det danske kongehus var kronprins Frederik senest på officiel rejse, da han i begyndelsen af marts 2020 besøgte Zaatari-flygtningelejren i Jordan som protektor for Red Barnet.

Få kongelige rejser

Dronning Letizias første udenlandsbesøg under pandemien fandt sted, da hun den 14. og 15. december sidste år rejste til det katastroferamte mellemamerikanske land Honduras.

I England var prins Charles og hertuginde Camilla den 15. november sidste år på deres første udenlandsrejse under pandemien, da de i Tysklands hovedstad Berlin deltog i mindeceremonien på den tyske Volkstrauertag, hvor man mindes døde fra verdens krige.

https://imgix.billedbladet.dk/mega715290_011_1.jpg
Prins Charles og hertuginde Camilla i Berlin.
Foto: Mega

Læs mere om: