23. mar. 2021
Af Helle Skram de Fries

Vild med dans-stjerne jubler: Endelig kan jeg se min mormor

Jakob Fauerby.
Jakob Fauerby.
Foto: Martin Høien
Den 43-årige skuespiller Jakob Fauerby har savnet at kunne besøge mormor Tove.
Jakob Fauerby, der i 2019 vandt ”Vild med dans” sammen med Silas Holst, har savnet at kunne se sin mormor Tove.
Tove Pedersen er 87, og nu kan hendes 43-årige barnebarn endelig besøge hende igen. Tove er nemlig blevet vaccineret. På Jakob Fauerbys instagram, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe tekst og fotos fra, skriver Jakob Fauerby. ”Jeg er så heldig, at jeg stadig har min mormor."
https://imgix.billedbladet.dk/jakob_faurby_mormor_2_beskaaret_ny.jpg
Foto: Privat
"Hun er nu blevet vaccineret, og vi kan endelig se hende igen. Det har været hårdt ikke at kunne besøge hende rigtigt." "Jeg har savnet at tale med hende om min mor, altså hendes datter, som vi begge har måtte lære at leve uden, nu på tiende år."

Jakobs mor døde

Jakob Fauerbys mor, Anni, døde i 2011 af lymfekræft blot 55 år gammel. ”At kunne være sammen med mormor minder mig om, at vi snart kan lidt mere igen. Jeg glæder mig til at kramme”, skriver Jakob Fauerby. Han glæder sig også over, at der nu bliver lukket lidt mere op, så der igen er arbejde.

Skriver revytekster

- Jeg skal instruere Dragsholm Revyen og laver tekster både til den og til Cirkusrevyen. Og så skal jeg til filmoptagelser på en ny børnefilm, der udkommer til efteråret. Der er gudskelov noget arbejde efter næsten et år uden.

Datteren trives

På hjemmefronten trives datteren Anna, som Jakob Fauerby har sammen med sin mand Anders og veninden Rebecca Sølvsteen. Anna kom til verden 18. oktober 2019. Familie-fotoet er fra Annas barnedåb, hvor mor Rebecca holder dåbsbarnet, og storebror Isaak, som Rebecca Sølvsteen har fra et tidligere forhold, sidder på armen af Jakob Fauerby
https://imgix.billedbladet.dk/fauerbt_barbedaab2_1_beskaaret.jpg
Foto: Privat

Markerer 8. marts

- Anna bliver halvandet år lige om lidt, og hun har det bare så godt, forsikrer den stolte farmand.
På fotoet er Anna til 8. marts for at markere kvindernes internationale kampdag.
https://imgix.billedbladet.dk/capture_lille_anna_til_8._marts_beskaaret.jpg
Foto: Privat
Det er aldrig for tidligt at komme i gang!

Læs mere om: