Kronprinsesse Mary håber på god genstart: Her er fire råd
Det er overvejende positivt, at skoleelever over hele landet efter nedlukningen nu alle i et vist omfang kan vende tilbage til livet med kammerater og lærere på deres skoler.
Kronprinsesse Mary og Frederiks børn i skole
Også for kronprinsparrets børn Josephine, Vincent, Isabella og Christian er der mulighed for at komme i skole på deres Tranegårdskolen i Hellerup.
Specielt de små klasser har det nogenlunde normalt på skolen, hvor der naturligvis er mange corona-retningslinjer, som skal respekteres.
Svært for sårbare elever
Genåbningen og overgangen tilbage til skolelivet kan dog være en hård omgang for de elever, der i forvejen har sociale udfordringer.
Dette sættes der fokus på i kronprinsesse Marys Mary Fonden, hvor man er bekymret for de børn som under corona-nedlukningen har haft vanskeligt ved at bevare kontakten til kammeraterne.’
Store krav til lærerne
Dette stiller store krav til de lærere og pædagoger, som arbejdere med børnene i det daglige.’
- Til dig, der arbejder med børn i skolen, har Skolestyrken fire gode råd til en god (gen)start, lyder det i et opslag på de sociale medier fra Mary Fonden, der her i foråret for alvor har sat gang i Skolestyrken, som er et nyt trivselsprogram målrettet hele undervisningsinstitutionen.
Programmet skal fremme trivsel og bremse mobning fra børnehaveklasse til 10. klasse.
Skolestyrkens gode råd
Skolestyrken er et tiltag fra Alliancen mod Mobning, der består af Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet.
De fire gode råd til lærere, ledere og pædagoger er, at man skal være enige om en fælles måde for den gode start på tværs af klasser og årgange på skolen, man skal være opmærksompå usikkerhed i de sociale fællesskaber for at hjælpe sårbare elever, man skal sætte fokus på markant klasseledelse i et afgrænset tidsrum og endelig skal man skabe rammerne for gode og trygge frikvarterer.