Peter Ingemann: Sådan er jeg at bo sammen med
Peter Ingemann er overalt en velkommen gæst, når han kører Danmark tynd på sin Puch-knallert. Men hvordan er han egentlig at bo sammen med for konen, Trine, og døtrene, Marie og Caroline?
- Jeg er da en ordentlig mundfuld. Det er jeg da, indrømmer han.
– Jeg bliver meget optaget af mit arbejde, og når jeg har været ude at optage en uge, nogle gange 14 dage, så kan det være svært at falde ned og ikke bare rable, når jeg kommer hjem. Min kone siger, at jeg har en tendens til bare at snakke. Også om morgenen. Om alt muligt.
– Min svaghed har nok været, at jeg ikke har været god til lige at trække vejret. Lige at huske på, at der altså også er forældresamtale på tirsdag. Det kunne før godt tage mig to-tre dage at falde ned. Men jeg har prøvet at sige til mig selv, at når jeg kommer hjem, så skal jeg sgu også være hjemme og til stede ... også det er jeg blevet meget bedre til, siger han.
Læs stort interview med Peter Ingemann i påskenummeret af BILLED-BLADET, der kom på gaden tirsdag den 30. marts.