Royalt visit i Grækenland: Kan du kende trappen?
Hertuginde Camilla og prins Charles er blandt hædersgæsterne til fejringen af 200-året for Grækenlands selvstændighed.
I forbindelse med en gallamiddag stillede parret op til fotografering sammen med den græske præsident, Katerina Sakellaropoulou, og hendes partner, Pavlos Kotsonis.
Fotoseancen fandt sted foran en ganske særlig trappe, som royale fans vil kunne genkende.
Trappen i præsidentpalæet er nemlig præcis den, det nygifte kongepar, kong Konstantin og dronning Anne-Marie, samlede deres bryllupsgæster på, efter vielsen i Athens græsk-katolske domkirke 18. september 1964.
Kongebrylluppet i 1964 er ikke det eneste, hvor den imponerende trappe blev taget i brug.
Selvsamme trappe poserede daværende kronprins Juan Carlos og kronprinsesse Sofia af Spanien nemlig også på, blot to år tidligere efter deres vielse i maj 1962.
Du kan læse meget mere om de to romantiske bryllupper i Athen - og finde alle de bedste historier, de sødeste detaljer og de smukkeste billeder fra 38 andre vidunderlige royale bryllupper gennem mere end 100 år - i magasinet ROYAL, der er på gaden nu.