X Factor-dommer Thomas Blachman fylder år
Det er ikke altid, at der er et smil på læben hos Thomas Blachman, men det må der være grund til denne fredag.
For ikke nok med at Thomas Blachmans gruppe Simon & Marcus har en chance for at stå i finalen, så har han også fødselsdag.
Fylder år
Den erfarne ”X Factor”-dommer, der har været med i alle sæsoner undtagen en, fylder 58 år.
På trods af at han nærmer sig de 60 år gammel, føler han sig nærmere de 30, har han før udtalt til BILLED-BLADET.
Han er ikke bange for at blive ældre. Det er noget, han ser frem til.
Familiefejring
Selv om Thomas Blachman ikke har tid til en fejring hele dagen, fordi han skal i ”X Factor”-studie, fejres han formentlig af sin familie, for han betegner sig selv som familiemenneske.
Han er far til børnene Henry på 18 og Ramona på 13 fra et tidligere forhold.
For to år siden blev han far til sønnen Zac, som han har med Julia Werup.