Så gik den ikke længere: Nikolaj Jacobsen opereret
Den tidligere professionelle håndboldspiller og nuværende landstræner Nikolaj Jacobsen har døjet med sine knæ i over 20 år. Det har været så grelt, at han har haft smerter hver dag.
Nu har han gennemgået en operation, hvor han har fået et nyt knæ. Det skriver landstræner Nikolaj Jacobsen på sin Instagramprofil.
Kan ikke gå, uden det gør ondt
Nikolaj Jacobsen har delt et billede fra sygesengen, hvortil han skriver:
”Jeg håber, du er bedre end det gamle knæ”.
I et tidligere interview med Ekstra Bladet har Nikolaj Jacobsen beskrevet sine smerter.
- Jeg kan ikke gå i ti minutter, uden det hæver og gør ondt. Det påvirker min nattesøvn, fordi gigten konstant murrer, og jeg kan ikke træne muskulaturen op, fordi smerterne jager som knive i knæet. Der er ingen brusk tilbage, knæet er totalt slidt ned, siger Nikolaj Jacobsen.
Se billedet, Nikolaj Jacobsen har delt fra sygesengen ved at klikke her.