Pernille Blume har modtaget dødstrusler
For svømmeren Pernille Blume fik det uanede konsekvenser, da hun traf en meget personlig beslutning under EM i 2018.
Pernille Blume hårdt ramt
På det personlige plan kom det til at ramme Pernille hårdt, at hun under EM-stævnet for et par år siden valgte at gøre tingene på sin helt egen måde, hvilket desværre ikke var en succes resultatmæssigt,
Pernille Blume fortæller i et interview med DR Sporten om de barske kommentarer, hun efterfølgende fik fra folk, der var vrede på hende over den dårlige præstation og hendes selvvalgte og fejlslagne strategi.
Stor fiasko
- Under EM i 2018 valgte jeg at svømme min 100 meter semifinale på en anderledes måde, end man normalt ville gøre. Det resulterede i dødstrusler. At jeg burde sendes ud af Danmark, at jeg 'med det samme skulle fjernes fra sportens verden, lyder det fra Pernille Blume, der oplevede en utilfreds træner, hvilket man måske kan acceptere, men som altså samtidig mærkede et had fra mennesker, hun slet ikke kender.
Ramt af angst
Det hele ramte Pernille Blume hårdt, og efter sin sportslige fiasko til EM blev Pernille, der to år tidligere havde vundet guld ved OL i Rio de Janeiro, ramt af søvnløshed og angst.
- Jeg var så overrumplet af alle de modbydelige kommentarer, siger Pernille Blume til DR Sporten.