Dronning Anne-Marie og familien i dyb sorg: Så tætte var de med prins Philip
Det er stærke og rørende ord, som kong Konstantin og hans familie har delt offentligt, efter at prins Philip døde fredag.
Den græske konge var meget tæt knyttet til dronning Elizabeths mand, der var græskfødt og fætter til Konstantins far, kong Paul.
Kongens egne ord
"Det er med stor sorg, at jeg har hørt om bortgangen af HRH Prins Philip, Hertugen af Edinburgh. Han var en bemærkelsesværdig mand, der dedikerede hele sit liv til at tjene sit land og Commonwealth. Min sorg er endnu dybere på grund af vores tætte familieforbindelse. Han vil blive stærkt savnet af os alle.
Han var en stor personlighed, der vil blive husket for sin fremadrettede tankegang, sin skarpe humor og sin konstante opmuntrende støtte til HM Queen Elizabeth II.
Contantine R." skriver den græske konge i en udtalelse, som Billed-Bladet har fået tilsendt af den græske kongefamilies pressemedarbejder.
Alles onkel Philip
Flere andre medlemmer af den græske kongefamilie har delt kærlige ord om prins Philip på de sociale medier.
Kronprins Pavlos skriver således et langt og dybfølt indlæg på sin Instagram-profil om "onkel Philip":
"Det er med dyb sorg, men også med glæden ved at reflektere over et liv, der blev levet gennem med en enestående dedikation og hengivenhed overfor sit land og selvfølgelig Hendes Majestæt Dronning Elizabeth II, at min familie og jeg husker HRH Prins Philip, Hertugen af Edinburgh. Han blev født Prins Philip af Grækenland og Danmark i Mon Repos, vores hjem på øen Korfu, den 10. juni 1921, som eneste søn af Prins Andrew (Andreas) og Prinsesse Alice af Grækenland.
Onkel Philip, som han var for os, har været et meget elsket medlem af den udvidede græske familie og selvfølgelig en stærk forbindelse for os til Storbritannien, hvor min bror Philippos blev født og fik hans navn af mine forældre. Når jeg reflekterer over hans liv, føler jeg mig umådelig stolt af ham: af hans mod under Anden Verdenskrig og den måde, som han klarede udfordringerne ved at være i eksil i sit tidlige liv. Han var efter enhver tænkelig standard den mest bemærkelsesværdige støtte for monarken og Storbritannien, hans adopterede land, og for Commonwealth. Han var i besiddelse af beslutsomhed, empati, visioner og standhaftig loyalitet, hvilke var kernen i hans evne til at støtte dronningen i deres forenede stabile forhold midt i skiftende tider i det forrige århundrede og tiden efter. Ved kroningen svor han at være sin hustrus "liege man of life and limb", som han udførte på sikker vis.
Han vil blive husket af over 700 organisationer som præsident eller protektor og for Duke of Edinburgh Award, som siden 1956 har haft 8 millioner unge deltagere. Han var utrolig glad for sit forhold til forsvaret og til de mænd og kvinder, der gør tjeneste.
Prins Philip kunne ikke lide at dvæle ved tingene: han var en løsningens mand og med stor energi. Det siges, at den dødes liv placeres i de levendes hukommelse og det vil være fuldstændig sandt, når det kommer til minderne om den tid, vi tilbragte med ham - morskaben, historierne, de tilsyneladende grænseløse interesser - vil altid være værdsat.
Vore tanker og bønner går til HM Dronning Elizabeth II og hendes egen familie, for hvem følelsen af tab vil være meget hård at bære; og stadig ved jeg, at glæden ved at reflektere over hans ekstraordinære liv vil være en kilde til umådelig glæde og stolthed," skriver kronprins Pavlos på Instagram.
Vil blive savnet
Også kronprins Pavlos hustru, kronprinsesse Marie-Chantal deler ord om prins Philip.
"Vi er alle kede af nyheden om, at HRH Hertugen af Edinburgh, født Prins af Grækenland, er gået bort denne morgen. Standhaftig og loyalt tjente han Kronen med uselvisk hengivenhed og efterlader sig en fantastisk arv. Han vil blive savnet," skriver hun på et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun også har delt et dejlig billede af prins Phillip og dronning Elizabeth.
Har inspireret
Også for prins Nikolaos´ hustru, prinsesse Tatiana, har prins Philip har en stor betydning, skriver hun på Instagram.
"Til minde om HRH Prins Philip, Hertug af Edinburgh.
Uden at jeg vidste det på det tidspunkt, så har HRH Prins Philip haft en kæmpe betydning for, hvem jeg er i dag.
The Duke of Edinburgh Award var del af vores skolepensum. Han havde en vision om at skabe et holistisk uddannelsesprogram, der motiverede til frivillighed, en følelse af tjeneste, fysisk aktivitet, ekspeditioner og livsfærdigheder. Jeg troede aldrig, at jeg ville få æren af at møde ham - og jeg er taknemmlig for, at jeg gjorde - og fik muligheden for at takke ham for indirekte at have fået mig til at være bevidst og elske alt det, der ligger udenfor klasseværelsets vægge (selvom jeg nogle gange ikke kunne lide hiking- og camping ekspedtionerne!:)
Tak for din tjeneste og for at inspirere millioner af børn til at være mere medfølende og aktive og for at få folk til at - grine.
Født i Grækenland i 1921. Mine tanker og bønner går til hele familien." skriver prinsesse Tatiana på sin Instagram-profil.
Fuld af beundring
Stærke ord kommer der også fra kronprinsparrets søn prins Achileas Andreas, 20.