Prins Williams rørende ord om farfar
Prins William har delt et rørende opslag om sin afdøde farfar.
Den 38-årige prins kalder blandt andet sin farfar for en helt særlig mand, og glæder sig trods sorgen over de mange minder han selv og også hans børn har med prins Philip.
"Min farfars hundrede år lange liv var defineret af tro tjeneste – for sit land og Commomwealth, for sin hustru og dronning og for vores familie.
Jeg er heldig ikke alene at have haft hans eksempel at efterleve, men at have haft hans vedvarende tilstedeværelse langt ind i mit eget voksenliv – både i gode og svære tider. Jeg vil altid være taknemmelig over, at min hustru har haft så mange år til at lære min farfar at kende og for den varme, han viste hende. Jeg kommer altid til at tage de særlige minder, mine børn altid vil have om deres oldefar, der hentede dem i sin hestevogn og lod dem opleve sin smittende eventyrlyst, så vel som hans skælmske humor, for givet.
Min farfar var en helt særlig mand og del af en helt særlig generation. Catherine og jeg vil fortsætte med at gøre, hvad han ville have ønsket og vil støtte dronningen i årene, der kommer. Jeg vil savne min farfar, men jeg ved, at han ville have, at vi skulle fortsætte vores indsats," skriver prins William på den instagramprofil, der tilhører ham og hustruen, hertuginde Catherine.
Prins Williams rørende ord kommer i kølvandet på rørende ord fra både hans far, hans farbrødre og hans faster.
De fire børn og nu barnebarnet er langt fra ene om at mindes prins Philip.
Fra nær og fjern er kondolancerne og smukke ord strømmet ind til dronning Elizabeth og den kongelige familie.