14. apr. 2021
Af Karina Didriksen

Nicolai fra Rigtige mænd: Dette er mine børns højeste ønske

Nicolai fra "Rigtige mænd og makkere" med hustruen Mette.
Nicolai fra "Rigtige mænd og makkere" med hustruen Mette.
Foto: Makeitbee
Serviceteknikeren Nicolai Behrendtz fra DR’s ”Rigtige mænd og makkere” har to sønner med hustruen Mette, og de har et stort ønske.

Nicolai Behrendtz fra ”Rigtige mænd og makkere” på DR1 har i mange år levet alt for usundt, men det er ikke kun mad, han har haft et stort forbrug af.

Han har i mange år røget omkring 30 cigaretter om dagen, og det var særligt hans to sønner, 14-årige Asger og Emil på 12 år, som gav ham en øjenåbner.

- Mine børns højeste ønske var faktisk ikke, at jeg skulle tabe mig, men at jeg skulle stoppe med at ryge, fordi de var bange for at miste mig, siger Nicolai til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Og jeg blev da rørt, når mine drenge sagde, at det var det eneste, de ønskede sig.

Dårlig samvittighed

Den 44-årige sønderjyde bor i den lille by Svenstrup på Als med sin familie, og hustruen Mette er hans diametrale modsætning, når det gælder deres livsstil.

- Jeg havde dårlig samvittighed, hver eneste gang jeg åbnede en plade Marabou, og det skete tit. Der følger jo mange livsstilssygdomme med, når man er overvægtig, og for mit vedkommende sidder det hele på maven, og det er rigtig slemt, siger Nicolai og tilføjer:

- Nu har jeg fået et wakeupcall, for jeg har da haft skavanker med min krop. Jeg har fået knæ-, ryg- og skulderoperationer, og det slider jo på kroppen.

Herunder ses Nicolai med sin skønne familie. Han kan opleves i ”Rigtige mænd og makkere” på DR1 hver onsdag kl. 20.30.

https://imgix.billedbladet.dk/nicolai_rigtige_maend.jpg
Foto: Privat

Læs mere om: