Morten fra Rigtige mænd: Se hvor meget han har tabt sig
Det har haft stor betydning for 39-årige Morten Noesgaard fra Nykøbing Mors at medvirke i ”Rigtige mænd og makkere” på DR1.
- Jeg er begyndt at gå og cykle nogle ture tre-fire gange om ugen. Hvis jeg synes, at jeg har rigtig mange ting om ørerne, så nyder jeg at tage en rygsæk og smide nogle kilo i og så bare gå derudaf. Det giver ro i sjælen, siger Morten til BILLED-BLADET.
Den jyske taxavognmand blev også en del kilo slankere, imens han optog ”Rigtige mænd” sidste år. Billedet her er taget i slutningen af programmet.
Helbredet er vigtigst
- Jeg har tabt mig omkring 14 kilo, og jeg vil gerne smide 10-15 kilo mere, men det kommer, som det kommer. Jeg behøver ikke at smide det hele på rekordtid, fastslår Morten og fortsætter:
- Jeg kan mærke, at det betyder mere for mig nu, at helbredet og hovedet har det godt, end at jeg kun fokuserer på at tabe mig.
Både den jyske taxavognmand, hustruen Marianne og sønnen David på otte år er begyndt at leve sundere.