William bryder tavsheden: Nu er det nok
Prins William og hertuginde Catherine og resten af den royale britiske familie har oplevet en meget følelsesladet weekend med prins Philips begravelse lørdag i St. George’s Chapel i Windsor.
Efter de svære dage har prins William nu overskud til at bryde tavsheden og give sin mening til kende i forbindelse med en meget kontroversiel sag, der har rystet ham og mange andre fodboldfans i England og resten af verden.
Prins William er bekymret over nyhed
En eksklusiv gruppe af europæiske topklubber vi skabe en ny turnering, Super League, der vil knuse fodboldkulturen, som den ser ud nu og har set ud i over hundrede år.
De revolutionerende tanker om den nye turnering, der er inspireret af amerikansk sportskultur med ligaer uden op- og nedrykning samt en lind pengestrøm til få udvalgte klubber, har fået folk fra alle dele af samfundet op af stolene og op på barrikaderne.
William blander sig
Specielt i fodboldens moderland, England går bølgerne højt, og truslen om en udbryderliga med hele seks af hidtil tolv klubber fra England, er lige nu det hotteste samtaleemne.
Også prins William, der er en del af det engelske fodboldforbund FA, blander sig.
William har fået nok og er bange for, at en europæisk piratliga vil ødelægge meget for alt for mange klubber, der ikke bliver en del af det gode og lukrative lukkede selskab.
På sin officielle Twitter-konto for hertugparret af Cambridge er der udsendt en erklæring, som er signeret med et W for William.
Fodboldmiljø skal beskyttes
- Mere end nogensinde må vi nu beskytte hele fodboldmiljøet. Fra topniveauet og helt ned til græsrødderne. Og kernen af værdierne i konkurrence og retfærdighed. Jeg deler bekymringen fra fans om Super League og den skade, det risikerer at volde spillet, vi elsker, kommer det fra prins William, der selv er glødende tilhænger af Birmingham-klubben Aston Villa, der i øvrigt har dansk sportsdirektør i Johan Lange med fortid i B93 og FC København.
Seks engelske klubber i piratliga
Planerne om den nye Super League blev præsenteret natten til mandag, og femten klubber skal være ligaens stiftere,
Indtil videre er følgende tolv klubber bekræftede som deltagere, og det er de engelske klubber Manchester City, Manchester United, Liverpool, Arsenal, Chelsea og Tottenham samt de spanske klubber FC Barcelona, Real Madrid og Atlético Madrid samt de tre italienske klubber Inter, Juventus og AC Milan