Overraskede alle: Derfor afbrød prinsesse Sofia sin barsel
En måned efter sønnen prins Julians fødsel den 26. marts var prinsesse Sofia torsdag igen tilbage på arbejde for kongehuset for en kort stund.
Sammen med sin svigermor dronning Silvia deltog hun i et digtialt møde med den svenske børneombudsmand Elisabeth Dahlin.
Glad og frisk
På billedet fra mødet, som kongehuset har delt på deres Instagram-profil, kan man se, at prinsesse Sofia stråler af glæde og velvære.
Efterfølgende fortalte hoffets kommunikationschef Margareta Thorgren til Svensk Damtidning, hvorfor prinsessen havde afbrudt sin barsel for opgaven.
– Prinsessen er hjemme med sit nyfødte barn nu og en tid fremad. Men fordi dagens møde berører et emne, som prinsessen også er meget engageret i, deltog hun sammen med dronningen, lød det fra Thorgren.
Vigtig rapport
Ved mødet informerede børneombudsmanden og hendes medarbejdere om den årsrapport om covid-19 og børns rettigheder, som myndighederne for nylig har publiceret.
Dagens møde var en opfølgning på det møde, som dronningen indkaldte til den 18. marts i år, hvor de store børneretsorganisationer informerede om børn og unges trivsel under pandemien.
Prins Julian fem dage efter fødslen på dejlige familiebilleder delt af prins Carl Philip og prinsesse Sofia på deres Instagram-profil: