Endelig nyt fra Florida: Prinsesse Madeleine sender varm hilsen
Sveriges prinsesse Madeleine har med sin mand Chris O'Neill og deres tre børn fast base i Florida i USA, og det er meget længe siden, hun har været i aktion ved en officiel opgave for kongehuset.
Forleden skete det så endelig igen i en vigtig anledning.
Madeleine er tilbage
Tirsdag den 20. april åbnede det kongelige slot i Stockholm salene i anledning af en helt særlig digital rundvisning.
Det fortælles der om på kongehusets sociale medier, og deltagerne i rundvisningen på slottet var en gruppe særligt udvalgte børn, som via velgørenhedsorganisationen ”Min stora dag” fik en guidet rundvisning
I løbet af en times tid kunne børnene se med, mens der var digital rundvisning i slottets fornemme sale.
Fantastisk finale
Samtidig blev børnene af to af slottets museumslærere, der i dagens anledning var klædt ud til at spille rollerne som kong Gustav III og dronning Sofia Magdalena, undervist i, hvordan man nejede og bukkede i 1700-tallet.
Som fantastisk finale på det hele fik alle børnene en digital hilsen fra Sveriges prinsesse Madeleine, som er protektor for ”Min stora dag”.
Varm hilsen fra Florida
Madeleine, der sendte den royale hilsen fra sit hjem i solskinsstaten Florida i USA, bød på en rigtig fin og varm hilsen til de svenske børn og gav udtryk for, at hun håber på at møde dem rigtigt en anden gang.