Efter syv års pause: Katrine Hertz Mortensen vender tilbage til TV 2
Mange seere husker Katrine Hertz Mortensen, som i en årrække var vært på blandt andet ”Go’ Morgen Danmark” og TV 2 News.
Hun forlod tv-skærmen i 2014 og har siden blandt andet været pressechef for Liberal Alliance. Men nu vender hun tilbage til tv-skærmen.
Vært på TV 2 News
44-årige Katrine Hertz Mortensen skal være vært på TV 2 News fra 1. juni.
- Jeg har i den grad nydt at være ude "på den anden side" og arbejde strategisk med kommunikation og branding, og nu glæder mig rigtigt meget til at komme tilbage til journalistikken og til den energi, præcision og hastighed, man arbejder med på NEWS, siger Katrine Hertz Mortensen i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Det er ti år siden, jeg sidst sad i NEWS-studiet som vært, men som seer har jeg aldrig forladt kanalen. Og jeg er både begejstret og stolt over at se, hvordan kanalen er blomstret og kun er blevet stærkere og endnu mere relevant i de år, der er gået. Det vil jeg gøre alt for – forhåbentlig – at bidrage yderligere til.