Midt i oscar-festen: DRUK-stjernen Magnus Millang er blevet far igen
Natten til mandag var en aften ud over det sædvanlige for Thomas Vinterberg og resten af DRUK-holdet, som vandt en Oscar i kategorien Bedste internationale film.
Men sejren er ikke det eneste, som skuespilleren Magnus Millang vil huske fra den dag.
Hastede hjem
Han blev nemlig far for tredje gang kort tid efter, at Oscar-statuetten var i hus.
Det var Thomas Vinterberg, som i TV Avisen mandag aften afslørede den glædelige nyhed.
”Forreste, tillykke til Magnus, som er blevet far i nat”, sagde filminstruktøren.
Magnus Millangs hustru Nana Fagerholt var særdeles højgravid, da den 39-årige skuespiller tog til Oscar-fest hos Zentropa, og han smuttede da også hurtigt fra festen. Kort tid efter nedkom hun med parrets tredje barn, og de er nu forældre til tre sønner.
Der er allerede mange, som har spurgt, om det nyeste skud på stammen skal hedde Oscar.
”I er nummer 88, der spørger, om han skal hedde Oscar. Det virker for uoriginalt, så er jeg mere til at kalde ham Susse Wold,” skriver Magnus Millang jokende til BT.