Undrer det dig? Derfor åbner porten ikke helt op i LEGO Masters
Når TV 2 fredag aften blænder op for ”LEGO Masters”, kan seere følge med i de svære byggerier, som de konkurrerende par kaster sig ud i.
Hvert afsnit starter med, at de tilbageværende deltagere møder ind i studiet, hvor de skal udfordres i vilde Lego-byg, men måske har du undret dig over, hvorfor den port, de kommer ind af, ikke åbner helt op.
Det er der faktisk en årsag til.
Under porten
Selv om det for nogle måske kan se lidt underligt ud, at alle deltagerne i ”LEGO Masters” skal bukke sig under porten, er det faktisk med vilje.
Ifølge TV 2 er porten lavet, så den ikke kan åbne helt op.
Men det er også, fordi tv-selskabet, der står bag optagelserne, synes, det ser sjovt ud, at deltagerne dukker sig under porten, når de ankommer.
I lego-klodser
Hver fredag bliver det par, der ifølge dommer Søren Dyrhøj, har præsteret dårligst, sendt ud af konkurrencen. Forrige fredag var det desværre Kim og Thomas, der måtte forlade "LEGO Masters".
Det betyder, at de ikke har mulighed for at vinde det seje ”LEGO Masters”-trofæ.
Vinderen, som skal kåres blandt de tre bedste par, får også æren af se sig blive bygget i Lego-klodser, som udstilles i miniland i Legoland i Billund.
”LEGO Masters” bliver vist fredage klokken 20.00 på TV 2.