Jubel på Færøerne og i Grønland: Dronning Margrethe kommer
Der er stor glæde på Færøerne og i Grønland, hvor man ser frem til at modtage dronning Margrethe, når Majestæten lægger til med kongeskibet Dannebrog i løbet af sommeren.
Dronning Margrethe på Rigsfællesskabstogt
Onsdag meldte kongehuset programmet for sejlsæsonen ud, og et par af de absolutte højdepunkter er togtet til Færøerne og derefter til Grønland.
Rigsfællesskabstogtet finder efter planen sted en måned efter den store markering af Genforeningen i Sønderjylland,
Besøger byer og bygder
Dronningens besøg på Færøerne finder sted i midten af juli, og undervejs vil dronning Margrethe besøge byer og bygder på de nordatlantiske øer.
Besøget i Grønland begynder i slutningen af juli og fortsætter ind i august.
Endnu ikke helt fastlagt
Det er endnu ikke helt fastlagt præcis hvilke datoer, som er gældende for besøgene til Færøerne og Grønland.