Marianne er ude af Hjem til gården: Jeg valgte med hjertet

Konkurrencen spidser i den grad til i ”Hjem til gården”, og søndag var der hele to beboere, som forlod programmet.

Jonas trak sig af egen fri vilje, mens Marianne blev slået i tvekampen.

Marianne fortryder ikke

Hun valgte Daniel som andenkæmper, og selvom det ikke blev til en sejr, fortryder hun ikke sit valg.

- Nej, for hvis der er noget, der er langt vigtigere for mig end spil, konkurrence, taktik og penge, er det venskab og loyalitet. Det er livsværdier, som jeg ikke på noget tidspunkt overvejede at nedprioritere og gå kompromis med, siger Marianne og fortsætter:

- Men det er klart, at jeg gerne ville have haft en dyst i viden eller styrkeprøven, hvor vi skulle løbe med træstammer eller samle trillebøren eller andet teknisk, hvor jeg havde haft en meget god chance for at vinde, men sådan skulle det ikke være denne gang. Her blev det på ren råstyrke, fordi jeg ikke fik placeret kilerne rigtigt i mangel på erfaring, og der er Daniel en kriger, der er mere streetvise end de andre på gården, og det vidste jeg, da jeg valgte ham. Jeg valgte ikke taktisk men med hjertet, og det vil jeg aldrig fortryde.

Det var storbonden Jonas, der valgte Marianne som førstekæmper. Det kom ikke som en overraskelse for hende, og hun vidste, at hun stod i en svær position.

- Det var tvetydigt og svært på den måde, at jeg rigtig gerne ville blive på gården, men jeg vidste, at det afhængigt af hvad der blev valgt, nok ville blive vanskeligt at vinde tvekampen fra førstekæmper-positionen. Men det var selvfølgelig ikke særligt spændende, at Simon og Daniel fik overbevist Jonas om, at han skulle vælge mig, men taktisk var det den eneste måde, de kunne få mig ud på, for der var ingen af drengene, der havde lyst til at møde mig som andenkæmper, forklarer hun.

Marianne tabte tvekampen, og det betød samtidig, at det var hende, der skulle sige farvel til de øvrige beboere. Derudover stod hun også med en vigtig beslutning, for det var hende, der skulle beslutte, hvem der skulle være storbonde i den sidste og afgørende uge før finalen.

- Det var en meget åbenhjertet og afklaret afsked for mit vedkommende, og jeg var fyldt med glæde og taknemmelig for alle oplevelserne og dem alle sammen, men det var også lidt vemodigt at skulle overlade Hanne selv med drengene. Men jeg havde fredet hende fra førstekæmper-positionen som storbonde op til finale-ugen, så jeg kunne ikke gøre mere for hende lige der.