Klaus Strand-Holm om hårde år: Karin var min redning
Når man har været musiker i flere årtier, som Klaus Strand-Holm, der netop er fyldt 70 år, har, er der sket meget i karrieren.
For Klaus Strand-Holm har det for det meste været fantastisk, men der har været bump på vejen.
Fik hjælp af far
Da karrieren endelig tog fart for Klaus Strand-Holms band Klaus & Servants var, da de fik hittet ”Bank 3 gange”, som i år fylder 50.
Her indså han, at han havde brug for at holde orden i papirerne, og det var ikke ligefrem noget, han magtede selv.
Heldigvis trådte hans far Chris Strand-Holm til og stod for alt det administrative arbejde.
Far stoppede
Men i 2000 ønskede Klaus Strand-Holms far ikke at fortsætte med det administrative, og det ramte Klaus Strand-Holm hårdt.
- Min far var en god og klog mand, for på en eller anden måde holdt han orden på os. Jeg er nødt til at have en til at passe det med pengene. Det skal jo køre som en virksomhed, for ellers kan det ikke gå. Så sagde min far: ”Jeg vil godt gå med”. Det var succesfuldt lige frem til årtusindeskiftet. Jeg er meget taknemlig for, han gjorde, at jeg kunne koncentrere mig om det, jeg synes, jeg var god til. Jeg ved, at hvis ikke han havde været der, så var jeg brast, siger Klaus Strand-Holm til BILLED-BLADET.
Karin var min redning
Farens afsked betød, at papirarbejdet nu var noget, som Klaus Strand-Holm selv skulle tage sig af.
Det fungerede bare ikke ret godt for ham.
- Jeg gjorde det et par år selv, men der opdagede jeg, at det ikke kørte – og jeg gad ikke mere. Men så overtog Karin alt administrationen og så kunne vi igen. Så var det sjovt igen. Det var min redning, siger han.
Siden da har ægteparret arbejdet sammen, og de seneste år har de også taget på spillejobs sammen, hvor Karin er konferencier.
I denne uges BILLED-BLADET kan du læse det store fødselsdagsportræt af Klaus Strand-Holm.