Søren Brostrøms mor er død
I over et år har Søren Brostrøm med humor, indsigt og fast hånd styret Danmark igennem den verdensomspændende corona-pandemi, men bedst som alting så småt begynder at lysne, er han selv ramt af en stor sorg. Hans 82-årige mor, Karin Brostrøm, er gået bort. Det fremgår af en dødsannonce i Politiken, skriver Ekstra Bladet.
Bekymret for Søren
Karin Brostrøm var selv læge - og selv om Søren Brostrøm er en voksen mand på 55 år, holdt hans mor aldrig helt op med at bekymre sig om ham. I et interview med BT i februar sagde hun bl.a.:
- Han siger, jeg skal lade være med at læse avisen. Men det gør jeg nu alligevel, fortalte karin Brostrøm. Hun var godt klar over, at oppostionen altid skal finde et "hår i suppen" - men at det var hun forberedt på. Det, som bekymrede hende mest, var faktisk, om Søren nu fik sin nattesøvn.
Karin Brostrøm efterlader sig foruden Søren sønnen Peter samt voksne børnebørn.