Sidse Babett Knudsen hædret for rollen: Nu er der igen godt nyt
Søndag blev Sidse Babett Knudsen fejret, da hun vandt en Bodil for sin hovedrolle i spillefilmen ”Kød og Blod”
Nu er det kommet frem, at der skal laves en amerikansk version af den danske film. Det skriver Variety.
Elsker Sidse Babett Knudsen
Det er virksomheden Film Movement, der har købt de Nordamerikanske rettigheder til filmen, der på amerikansk har fået titlen ”Wildland”.
En af årsagerne til, de har valgt at købe rettighederne er netop Sidse Babett Knudsen.
- Vi elskede Sidse Babett Knudsen i Borgen og instruktør Jeanette Nordahl, der arbejdede sammen med hende på den serie, har fundet en fantastisk måde at bruge Knudsen på her (i filmen ”Kød og Blod” red.), siger Michael Rosenberg, der er præsident for Film Movement.
Hyldet med en Bodil
Spillefilmen ”Kød og Blod” var nomineret i hele to kategorier ved søndagens Bodil-uddeling.
Foruden Sidse Babett Knudsen, der vandt en bodil for bedste kvindelige hovedrolle, var også Besir Zeciri og Carla Philip Røder nomineret i kategorien Arbejdernes Landsbanks Talentpris.
Det var dog kun Sidse Babett Knudsen, der endte med at vinde en statuette.